Her i coronatiden får man lyst til at lave en masse spontane ting, og en af dem var at få lavet en ny terrasse. Vi har længe været trætte af vores nuværende lille terrasse og ville have en større med flottere brædder. Vi overvejede også at lægge fliser, men det er altid hyggeligere at have terrassebrædder som er behandlet. Vi startede med at måle vores terrasse op, og derefter efterlod vi 10 cm hele vejen rundt for at vi kunne få et hegn op hvis vi havde brug for det

Sådan købte vi vores terrassebrædder

Da vi havde fundet udseendet på vores terrasse var det tid til, at vi skulle have brædder. Da vi ikke har nogen trailer, var de vigtigt, at vi fandt et sted hvor de kunne levere det til døren. Det var der flere byggemarkeder der kunne, men vi valgte Bygma da de leverede direkte til døren til den bedste pris.

Vi valgte terrassebrædder der er trykimprægneret fra fabrikken, da vi blev vejledt i, at det er den mest holdbare løsning til en terrasse som skal stå ude i vind og vejr. Det er selvfølgelig vigtigt for os, at den holder i mange år. Derudover blev vi vejledt til at købe noget terrassebeskyttelse som vi kan smøre på en gang om året. Alt sammen noget, som hjælper med holdbarheden på vores terrasse.

Det var ikke så svært at lægge terrasse

Da vi fik det hele leveret skulle vi i gang med at lægge vores terrasse. Det havde vi aldrig prøvet før, men vi fandt en masse guides på YouTube og i løbet af en weekend havde min kæreste og svigerfar allerede lagt terrassen. Så nu er vi klar til sommeren, og til at nyde solen på vores splinternye terrasse.