I det følgende vil vi komme nærmere ind på, hvorfor strækviklen er en anbefalelsesværdig slynge til din baby. Den er produceret i et blødt stof, som således er behageligt for både dig og baby. Samtidig giver den masser af tryghed og varme, hvorfor den er et oplagt valg til den lille nyfødte.

Når du skal i gang med at bruge strækviklen, anbefales det, at du binder den på forhånd. På den måde er det nemmest at få baby ind og ud af slyngen, fx når du skal amme. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at strækviklen særligt er egnet til de mindste babyer, og at den altså ofte bliver for tung at benytte, når barnet bliver større.

Herunder gennemgår vi nogle af de hyppigst stillede spørgsmål vedrørende strækviklen.

Hvad er forskellen på Je Porte mon Bebe Original og Basic?

Der er visse centrale forskelle på Je Porte mon Bebe Original og Basic, men ligeledes mange ligheder. Det ses bl.a. ved, at JPMBB Original er bredere og en smule længere end JPMBB Basic. Det medfører, at den kan bruges af længere tid og er mere egnet til ældre og større børn.
De to strækvikler har det til fælles, at de begge indeholder elastan, der er med til at give utroligt god støtte. Samtidig har de høj elasticitetsevne, dog hvor JPMBB Original imidlertid er en smule bedre på dette område. Årsagen hertil skyldes slyngernes stofsammensætning.
Samlet set, så anbefales JPMBB Basic, hvis du skal have fat i en god slynge til de små nyfødte. Hvis du er ude efter en slynge, som kan bruges over længere tid og som i højere grad egner sig til større babyer og børn, da anbefaler vi JPMBB Original grundet den gode elasticitet, vævningen og størrelsen.

Må min baby ligge ned i strækviklen?

Baby skal altid sidde oprejst i slyngen, medmindre du er i gang med at amme. I forbindelse med amningen er det meget vigtigt, at du holder øje med baby, samt at du sætter baby tilbage i oprejst position, når du er færdig med at amme.

Er strækviklen ikke bare et stykke jerseystof – kan jeg ikke lave en selv?

Du kan i princippet godt lave strækviklen selv, og det er en af de typer slynger, som faktisk er nemmest at lave selv. Dog skal du huske på, at de bedste strækvikler har en helt særlig kombination af stræk og elasticitet, samt en særlig vævning, som kan være svær at skabe selv. Elasticiteten har stor betydning for, hvor lang tid slyngen holder. Vil du være sikker på, at slyngen har en god elasticitet, så må vi anbefale dig at købe JPMBB Original, der uden tvivl er blandt de slynger på markedet med den bedste elasticitetsevne.

Jeg har hørt, at man kun må bære på maven i strækviklen – er det korrekt?

Det er som udgangspunkt korrekt, hvilket skyldes, at strækviklen er lavet af strækstof, som har evne til at give sig rigtig meget, hvorved det ikke er så sikkert til brug på ryggen. Dog forholder det sig anderledes med Je Porte Mon Bebe Original, der både kan bruges sikkert på mave, hofte og ryg, idet den har en helt særlig vævning og elasticitet.

Skal mit barn have benene inde eller ude?

Det anbefales, at barnet har sine ben ude, idet det på den måde er muligt at forebygge hoftedysplasi. Hvis barnet derimod sidder med benene inde, da er der ikke fri bevægelighed i leddene.

Vi får det meget varmt i strækviklen!

Det er meget almindeligt, at man får det meget varmt ved brug af strækviklen, idet den har kræver så mange lag for at være så sikker og komfortabel som muligt. Den type strækvikle, som er bedst, hvis du får det meget varmt, er JPMBB Basic, da det er en tyndere strækvikle, hvor vævningen giver mere luft. Du kan yderligere overveje, om du hellere bør bruge en fastvikle eller en ringslynge, hvis du har det meget varmt.

Jeg synes hurtigt, at det bliver meget tungt at bære i strækviklen – hvad kan jeg gøre?

Der kan være mange grunde til, at det kan føles tungt at bære i strækviklen, men ofte skyldes det, at den ikke er bundet stramt nok. Prøv som følge heraf at stramme den mere, og se om det ikke hjæplper. Derudover kan det også skyldes, at du ikke har spredt stoffet nok ud på ryggen. Du bør derfor sikre dig, at det ikke er tilfældet.