Det kan være så som så med det erotiske samliv, når I lige har fået en baby. Uanset om det er det børste barn eller ej, så er det et slid at passe en baby. Specielt hvis det er det første barn, så kræver det en stor omlægning af livet, hvilket koster en masse energi. Desuden bliver det småt med nattesøvn, når baby vækker sine forældre i tid og utide.

I hele denne første periode efter fødslen kan det være noget af en prøvelse at holde liv i erotikken.

Tiden efter fødslen

Det er meget forskelligt, hvor tidligt efter en fødsel et par finder seksualiteten igen. Det er dog vigtigt, at der ikke går alt for lang tid, for så kan det gå hen at blive lidt svært at få gang i det igen. Derfor kan det for mange par være en god idé bevidst at arbejde på den del af samlivet. Det er jo for trist, hvis I skal undvære det.

Meget er nyt, når I står med en baby. Det tager meget tid at have med en baby at gøre, du kan ikke selv disponere over din tid, du er træt som aldrig før og kvindens krop har ændret sig, og er i og for sig stadig mest babyens, fordi der bliver ammet.

Alle disse faktorer spiller ind på jeres sexliv. Det kan også ske, selv om I inden fødslen altid har haft et velfungerende sexliv. Det kan på mange måder være en vanskelig periode. De fleste kommer dog heldigvis videre.

Brug nogle hjælpemidler

Går det ikke så godt med naturligt at nærme jer hinanden seksuelt, så kan der være god hjælp at hente i nogle hjælpemidler som sexlegetøj eller lignende. Selv om det måske ikke fungerer efter de første forsøg, så er det bare om at komme op på hesten igen og give det et skud mere.

I kan eventuelt stimulere hinanden på nye måder, det kan være, at I for en tid må have nogle lidt hurtigere runder, fordi I ellers kan risikere at blive vækket af baby under seancen, og det kan være, at han skal have gang i penispumper, og hun må have gang i noget glidecreme for at få det til at fungere.

Er det bare det, der skal til, så er det fint nok. Så er I i gang, og så skal det nok hen ad vejen udvikle sig til noget mere naturligt og noget mere langvarigt. Man kan godt lære at være hurtige og intense. Der kommer en tid igen senere, hvor I har mere tid til at nyde hinanden.

Husk også at nyde og glæde hinanden

Selv om hovedfokus vil være hos baby, og det er, som det skal være, så bør I ikke glemme, at I ikke kun er to voksne, der passer en baby, men at I også er kærester. Det er helt naturligt, at det bliver skubbet i baggrunden, men det er I stadigvæk. Det skal I bare minde jer selv og hinanden om indimellem.